Da det hele begyndte…..
I foråret 1940 havde de håndboldspillende medlemmer af SG (Svendborg Gymnastikforening) fået lov til at træne en time hver onsdag aften i badmintonhallen nede i Dronningemaen. Men den tilladelse trak hallens ledelse tilbage efter blot to uger. Halinspektør Kuhr og co. mente, at gulvet tog skade af dette håndboldspil….
Ja, ja. Det var såmænd så småt starten på Svendborg Håndboldklub. Det blev det i hvert fald.
Fyns Håndbold Forbund havde i lang tid gerne set, at der blev oprettet en decideret håndboldklub i Svendborg. Som bl.a. Stjernen og Tarup i Odense-området.
På SGs generalforsamling den 31. januar fornemmede håndboldafdelingen, at de øvrige i SG vist gerne så håndboldfolket forsvinde.
Og det skete så. For den 13. marts 1940 stiftedes SH (Svendborg Håndboldklub). 50 personer var med. FHF-formand Otto Hansen var dirigent. De fem, som reeelt var SHs stiftere, var følgende: Erik Lindholm Jørgensen, Johs. Bryderup, Gunnar Steen Nielsen, Svend W. Andersen og Folmer Møller.
Men så kom problemet. Hvor skulle der spilles?? Det blev sådan, at SH hver søndag fik tid i den store hal på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Ellers var der i første omgang tale om udendørs anlæg ved Østre- og Vestre Skole samt på Slibemaen.
Senere samme år fik SH lov at afvikle et stævne i badmintonhallen. Om aftenen samledes spillerne til fælles kaffebord på daværende Wandals Hotel – med efterfølgende dans!! Jow, jow.
I de følgende år var badmintonhallen (og nogle gange Ollerup) rammen om hjemmekampene for både damer og herrer – indtil SH i efteråret 1968 rykkede ud i Idrætshallen.
I 1943 oprettede SH en byggefond med det formål, at bygge egen hal….!
Året efter sikrede SH’s damer sig klubbens første titel ved at slå Stjernen i kampen om det fynske mesterskab. 2-1 !! vandt SH – efter 2-0 ved pausen. Spilletid: 2×10 min. I 1946 blev SH provinsens bedste efter sejre over AGF og Horsens.
I det hele taget var damerne flere gange frem til midt i 80’erne med helt fremme i dansk håndbold. Kulminerende med mesterskabet i 1961 og 1979 samt pokalsejrene i 1975 og 1976 – samt 14 kampe i Europa Cup’en. Plus fire sølv- og bronzemedaljer.
Årene lige efter 2. verdenskrig – og frem til 1960 – var de helt store for klubbens herrer, som opnåede flere gode placeringer i 1. division med plads fire som det bedste. Men efter nedrykningen i netop 1960, har SH’s herrer ikke være med i den bedste division herhjemme.
Det var store og ofte dramatiske dage, når den lille hal i Dronningemaen var fyldt med 800!! tilskuere – eller når der kom 3000 i Ollerup til kampene mod Tarup, HG m.fl.
I 1947 var Jacques Devantier iøvrigt første SH’er, der blev udtaget til et A-landshold. Han skulle med Danmark til kampen mod Sverige i Go:teborg. Samme år (47) udtog DHF det første damelandshold nogensinde. Med her var Elsebeth Andersen fra SH. Hun rejste senere til Nakskov.
Da Danmark i 1952 for første gang efter krigen spillede mod Vesttyskland (i Kiel), var SH-kæden Børge- og Jacques Devantier samt Poul Andersen udtaget. Tyskerne vandt 12-10. Banen i Ostseehalle var den gang 25×50!! meter mod 17×34 i badmintonhallen. Børge rejste senere til Canada, hvor han stadig bor.
Et af de sorteste år (rent sportsligt) hos SH var i 1964, da herrerne rykkede ud af danmarksturneringen og ned i fynsserien. I det hele taget har der været mange op- og nedture. En overgang var holdet med blandt de bedste i 2. division (da næstbedste division) – men har også været nede og runde i serie 1!!! Netop nu er vore herrer sikret plads i den nye 3. division fra sæsonen 2004-2005.
Damerne har gennem tiderne ikke været længere nede end fynsserien – og kunne iøvrigt med lidt held have vundet tre DM-titler mere, men tre gange tabte SH de daværende deciderede DM-finaler mellem serie-vinderne. Inden det i 1961 endelig lykkedes at slå Helsingør i to finalekampe. Da vi i 1979 vandt DM, skete det med 17-14 hjemme over AIA i den afgørende 1. divisions-turneringskamp med 1900 tilskuere.
Med i SH’s historie hører også den store uro i sidste del af 60’erne, en storm, som reelt var ved at koste SH livet. Intern ballade i klubben, bestyrelsen og fortrolige lækninger til pressen m.v. fløj rundt i alle verdenshjørner. Medlemstallet blev på det nærmeste halveret. Og så netop på et tidspunkt, hvor der skulle flyttes til den nye idrætshal.
Helt ro blev der faktisk først et stykke ind i 70’erne da en helt ny og ung ledelse var kommet til. Sammen med disse, yngre havde SH så Alwin Husen, som var blevet formand. Han havde jobbet i 11 år. SH har en del at takke for længst afdøde Husen for. I løbet af få år havde en ny ledelse fået 13 hold i FHFs turneringer til at blive tæt på 30.
Man kan næsten sammenligne det lidt med i dag, hvor medlemstallet i SH igen boomer.
Et vigtigt år for SH var 1967. Her blev støtteforeningen etableret med Niels Bent Tuborg Larsen som foregangsmand sammen med Erik Lindholm og Poul Flemming Flyver Rasmussen (nu i Tved).
1976 var også et specielt SH-år. Da deltog klubben (damerne) nemlig for første gang i Europa Cup (pokalvindere). Modstander var Csebel fra Ungarn, som vandt i to tætte kampe.
Med til SH’s historie hører også:
… de mangeårige, store Pondus Cup’er i Dronningemaen.
… reklame på spilledragten (1969) som første klub vest for Storebælt.
… koncertsamarbejdet gennem flere år med SBBC og SV.
… i de helt unge klubdage de traditionelle juleballer på Casanova.
… udtagelsen af 27 SH’ere til diverse DHF-landshold.
… Ann Andreassens topscorerpris i 1. division i 1977.
… bestyrelsens lange debat i 1955 om køb af en ny herrebold.
… at HG en gang krævede kampen stoppet. SH spillede for hårdt.
… at SH’s damer i 1981 mistede titlen på sidste spilledag (8-11 hos AIA).
Ja, og så er der jo stadig historien om den tidligere SH-storspiller Svend Aage Dahl, som en dag i 50’erne var låst inde på et toilet inden en kamp i København mod HG i det gamle Idrætshuset, hvor hallen ligger på første sal (det gør den stadig). De øvrige fandt ham lige før start nede i stueetagen hamrende på en dør. Dahl var så tosset over det skete, at han efter få sekunder kylede kuglen i kassen hos landsholdsmålmand Knud Sørensen.
Sådan kunne vi blive ved. Men det gør vi ikke!
